Egentlig
havde sidens udsendte lavet en aftale med Volbeat-frontmand,
Michael Poulsen om et interview fredag eftermiddag, hvor de skulle
spille på Train om aftenen (se anmeldelse andetsteds på siden),
men bl.a. pga. at M.P. var influenzaramt, enedes vi om, at tage
det over telefonen den følgende onsdag, så kunne vi også få en
rapport fra de første tre dage i studiet med optagelserne til den
nye plade.
”Tak
fordi du vil tage dig tid til en snak midt i tour og studietid.
Jeg var til koncerten i fredags, og jeg blev positivt overrasket
– jeg havde hørt du ikke var helt på toppen, men det kunne man
slet ikke mærke, der var virkelig knald på… ”
Michael
- Tak for
det – jo, vi syntes også det gik godt, og når man står
deroppe får man jo også hurtigt svedt noget af det ud… så da
vi først var kommet i gang, gik det jo fint, men jeg var godt nok
flad bagefter.
Jeg vil prøve
at spørge dig om noget nyt – der er vel nogen spørgsmål du er
lidt træt af at svare på, fx om Elvis… (Volbeats musik bliver
ofte betegnet som en klon mellem Elvis og metal, red.).
Michael
- Tja, der er jo nogle der
går igen… men skyd bare.
I er jo i
studiet hos Jacob Hansen i øjeblikket, kan du fortælle lidt om
hvordan det går?
Michael
- Der var lidt tekniske
problemer i studiet i starten, så der blev kun optaget trommer
til ét nummer på en hel dag, men faktisk blev det indhentet
dagen efter, hvor alle de ti resterende trommespor blev lagt ind.
Nu er der lavet trommer, guitar og bas til fire numre, så det går
ret godt.
Vi har ikke øvet
så meget på de nye numre det sidste par måneder, fordi vi er på
tur, så vi har faktisk brugt en del tid til lydprøverne på at få
øvet numrene op inden vi skulle i studiet.
Med J.H. som
producer har I jo en kompetent herre ved knapperne – hvor meget
styrer han og hvor meget styrer I selv?
Michael
- Vi styrer det sådan set
100 %, vi arbejder godt sammen med Jacob, der er en god atmosfære
i studiet, og han har et godt øre for, hvis der er et eller andet
der ikke ligger helt skarpt, men arrangementer osv. styrer vi helt
som vi vil.
Tror du det
forventes at I holder samme stil eller prøver at videreudvikle på
den?
Michael
- Der er en del, der har
spurgt til, hvordan den næste plade bliver, og det korte svar er:
Volbeat! Heldigvis er det sådan, at de numre fra ”The Strength…”
folk bedst kan li’, ikke er de samme, men i hvert fald en 5 –
6 forskellige, og det giver en større frihed i forhold til at
kunne ramme noget folk kan li’.
Holder I den
kendte stil på den nye plade?
Michael
- Det synes jeg vi gør –
det er mig, der skriver alle numrene, og jeg skriver nu som jeg en
gang skriver, men jeg synes også at vi videreudvikler på
Volbeat-sounden – den nye plade bliver en slags ”The Strength…”
II, altså en fortsættelse af stilen på den første, men i en
videreudviklet udgave.
I har jo fået
gennemgående meget flotte anmeldelser af debuten (bl.a. 95/100 på
vores side) – lægger det pres på forud for den nye?
Michael
- Når det er gået så
godt som det er med den første, vi har jo vundet priser for den
og sådan, vil der vel altid være et vist pres, men jeg arbejder
faktisk bedst under pres, så det har jeg det helt fint med.
Har du tænkt
over hvad der skal til for at I ”kommer helt op at ringe” mht.
anmeldelser på den nye plade? – betyder det noget for jer?
Michael
- Nej, det er ikke noget
jeg tænker over på den måde, men jeg synes der er en høj
kvalitet på de nye numre. Jeg har skrevet 21 nye sange, hvoraf
der er sorteret fra, så kun de 11 bedste kommer på pladen, så
vi kan holde et virkelig højt niveau. Selvfølgelig betyder det
noget hvordan pladen bliver modtaget af anmelderne, gode
anmeldelser gør det jo lettere at komme ud til et større
publikum.
Hvordan
synes du modtagelsen af de nye numre er live?
Michael
- Meget positiv. Vi har
spillet en 4 - 5 af de nye numre på turen ind til nu, og
modtagelsen har været rigtig god.
Overvejer I
nye covernumre på den nye plade (det ser det ikke ud til ifølge
den foreløbige trackliste…)?
Michael
- Nej, ikke rigtigt – vi
har et nummer der er ½ Johnny Cash, eller J.C. inspireret, og jeg
syntes det ville være for meget med det, og så et ”helt”
covernummer oveni…
Hvad med
albumtitel – holder I stadig konceptet med triaderne som på
pladen og hjemmesiden?
Michael
- Albumtitlen kom i går, så
det er helt nyt: ”Rock the Rebel /Metal the Devil, det klinger
godt, og det viser, at Volbeat er begge dele.
I øjeblikket
er I jo på tour i DK med forskellige opvarmningsbands – hvordan
er det forløbet?
Michael
- Det er gået rigtig godt,
der har været udsolgt de fleste steder, og det har været fedt
også at komme ud og fyre den af på de store scener, men også de
mindre steder i provinsen, så vi er kommet meget langt omkring.
Vi har haft GobSquad med de fleste steder, medmindre arrangørerne
har forlangt noget lokalt, eller de ikke lige har kunnet, og det
har virket helt fint. Det er også fedt, at vores publikum er
blevet udvidet, så der kommer alt fra ”pub’er” til 60-årige,
så det viser, at vi rammer meget bredt med Volbeat.
Hvad
forventer du af den kommende tour i Europa med Raunchy og HateSphere?
Michael
- Vi kender jo gutterne i
Raunchy og HateSphere rigtig godt, og vi har snakket om mange
gange, at det kunne være sjovt, at komme på tur sammen , men det
har ikke virket særlig realistisk før, men vi er meget tændte på
at komme af sted, om ikke andet, så får vi en tur, hvor vi kan
hygge os sammen med vores venner, og gøre det vi bedst kan li’.
Er der
forskel på modtagelsen i DK og i udlandet (er der en ekstra
lokalpatriotisme i Danmark)?
Michael
- Altså det jo klart at vi
stadig har det største og bedste publikum i DK, men der er gået
utroligt godt i udlandet også.
På FULL FORCE Festivalen i Tyskland stod fans op front med
kæmpe danske flag og tog imod os, det var et dejligt syn. Vi ser
megte frem til Europatouren hvor vi skal ud og møde nogle af alle
de udlanske fans vi er i kontakt med.
Hvordan var
modtagelsen på de større scener i løbet af sommeren (Roskilde,
Hard Rock, With Full Force osv.)?
Michael
- Vi har næsten kun haft
positive oplevelser med festivalerne i løbet af sommeren, kun på
Summerbreeze havde vi en negativ oplevelse, da vores bus brød
sammen på vejen dertil. Det betød en del ventetid, og da vi
faktisk skulle åbne festivalen, nåede vi kun frem til lige at
kunne spille 15 min, uden at være varme eller noget, så vi kom
ligesom aldrig rigtigt i gang. Det var en oplevelse vi godt kunne
have været foruden. Men ellers har det at stå på de store
scener før bare været noget man drømte om, når man stod nede
som publikum, så det har helt klart været stort, og modtagelsen
har været fantastisk.
Hvordan er
det at spille på de store scener i forhold til de små (som i øjeblikket)?
Michael
- At stå på en stor scene
er jo en drøm allerede fra da man var mindre – det kan ikke
rigtig beskrives… men også det at være på de små scener, med
publikum helt tæt på, giver noget særligt.
Jeg har hørt,
at I spillede nogle strofer fra "Reign in Blood" i
Soulweeper live til WFF – hvem kom på det – var det en
tribute eller en gimmick?
Michael
- Det opstod faktisk tilfældigt
– Franz (guitar) startede på at spille det, og så kørte vi
andre med på den, men det var ikke tænkt i forvejen. Vi fik en
rigtig fed respons på det, og så brugte vi det ved en 6 - 8
shows lige efter, men bestemte os for, at vi ikke skulle opbygge
en forventning om, at vi gjorde det hver gang. Den slags er heller
ikke noget der kommer med på den nye plade, men hvem ved hvad der
kan opstå live…
Hvordan
holder I gejsten oppe mht. at spille live med et forholdsvis lille
bagkatalog at vælge ud fra?
Michael
- Det er rigtigt, at det
kan være dræbende, at stå og øve de samme numre, men live
virker de pludselig nye og friske , Og med den fede opbakning
bliver det aldrig kedeligt. Vi nyder det vi gør.
Er der en ny
bølge i dansk rock og metal for tiden?
Michael
- Der er rigtig mange gode
bands i Danmark for tiden, og jeg tror også man har fundet ud af
at hjælpe hinanden med konktakter og sådan, frem for at
konkurrere. En ny bølge – jah, måske…
Svarer
salgstallene til de flotte anmeldelser på pladen?
Michael
- Det går rigtig godt –
vi er røget ind på den danske Top 100 lige efter Roskilde. Vi
startede som nr. 76, og ”det var jo fedt nok” og der regnede
vi så ikke med at være mere end en uge, men ugen efter var vi røget
op som nr. 18, og havde da overhalet flere store navne, og vi er
salgsmæssigt det højest placerede hardrock band i DK i
adskillige år. Så både vi og selskabet er rigtig godt
tilfredse.
Hvordan går
salget i udlandet – hvor står I stærkest?
Michael
- Det ved jeg faktisk ikke
– det kan Europaturen nok vise noget mere om – jeg vil
umiddelbart tro i Tyskland, men måske kunne det også være
Frankrig…
Kan I
begynde at leve af det, eller I stadig nødt til at have civile
jobs ved siden af?
Michael
- To af os har sagt vores
job op, for at hellige os musikken og alt det ved siden af – der
er enormt meget organisatorisk og sådan, der skal holdes styr på.
Hvordan er
backup’en fra promotion, pladeselskab osv. til jer i DK og
udlandet, I havde jo noget besvær ved den første plade?
Michael
- I starten var der en
masse der ikke havde fået vores plade ud – du ved, de der
forretninger, der kun kender de 10 mest kendte, der bliver spillet
i radioen, men efter Roskilde begyndte der at ske noget, og med
den næste skulle der ikke være nogen problemer.
Overalt hvor
man læser, er du jo tydeligt ”the main man” i bandet – er
du alene om at lave numrene eller er de andre med i processen?
Michael
- Det er kun mig der
skriver numrene, og når der er en ret færdig ide tager
trommeslageren og jeg i øvelokalet og lægger rytme på og ændrer
muligvis lidt på arrangementet, og først derefter kommer de
andre på.
Hvordan
komponerer du numrene – er det ud fra et riff, en melodilinie
eller …?
Michael
- Det er ret forskelligt,
jeg har hele tiden melodier i hovedet, det kan være begge dele.
Man går og handler nede i Kvickly eller hvor det nu er, når der
pludselig dukker et eller andet melodistykke op i hovedet, og så
må man optage det på mobilen og gå hjem og prøve det af. Som
oftest er det en melodi i sangen, hvor jeg så lægger noget
guitar som understøtter sangen.
Har du en
eller et par hovedinspirationskilder når du komponerer?
Michael
- Nej det ville være
forkert at trække nogen speciel frem, men jeg er jo præget af at
ha’ hørt 50’er-musik allerede fra jeg var lille.
Hvordan
kommer man fra dødsmetal (Dominus, M.P.’s tidligere band) til
Rock’n’Roll-metal – hvordan opstår en hybrid mellem Elvis
og metal?
Michael
- Jeg var kørt så surt og
træt i dødsmetalgenren og hele miljøet omkring det, da Dominus
blev opløst, og jeg syntes ikke, jeg kunne prøve det af, jeg
gerne ville inden for den ramme, at jeg trængte til noget helt
nyt. Ud over det så bliver man jo ældre, og kan nok se mere
nuanceret på tingene, så det faldt helt naturligt at tænke i
helt andre baner – det var sådan Volbeat blev til.
Tænker du i
”catchy” omkvæd til sing-along (ex. …Booze, Booza)?
Michael
- Det gør jeg helt klart
– det må meget gerne være sådan, at man kan huske et nummer når
man har hørt det et par gange.
Der er meget
klassisk metal i jeres musik – men hvad med soli, dem er der
ikke nogen af på pladen eller live?
Michael
- Jeg synes soli er for
outdated – Ritchie Blackmore og Tony Iommi gør det FANTASTISK,
de kan fortælle en hel historie med en solo, men generelt er det
vist en 80’er-ting, og det er ikke noget jeg synes passer til
Volbeat. På den nye leger vi dog lidt med et par soli, men mere
fordi vores lydmand spurgte om han ikke lige skulle fyre en enkelt
solo eller to af på skiven, ha ha.
- det får
I at høre, når den udkommer i slutningen af februar/starten af
marts…
Hvad synes
du er mest spændende på metalscenen lige nu – i DK og i
udlandet?
Michael
- Det ved jeg ikke rigtigt
– måske det, at der sker så meget forskelligt lige nu, alt er
på en måde tilladt…
Som sidste
spørgsmål: Har du ikke et spørgsmål du undrer dig over aldrig
at få stillet?
Michael
- Næh, jeg synes vi har dækket
det meste – og ellers er det jo det, man først kommer i tanke
om, når man har lagt røret på.
Tak for din
tid – jeg glæder mig til at se jer på Wacken til næste sommer
med et nyt album i bagagen!
Michael
- Selv tak :-)
Interviewet
af Claus Melsen, 18. oktober 2006 |